Hvem er vi

SFO Stjerneskuddet har til huse overfor skolen i egne lokaler, samt i skolegården hvor Galaksen ligger. Der er en dejlig legeplads, hvor børnene kan boltre sig. Vores lokaler er lyse og venlige med plads til værksted, motorisk udfoldelse eller stilleaktiviteter.

Vi er en idrætssfo som lægger stor vægt på idræt, leg og bevægelse. Vi har et samarbejde med idrætsforeningerne og fritidscentret i Skærbæk, hvor vi sætter fokus på, og afprøver forskellige idrætsgrene. I vinterhalvåret går vi en gang om ugen i svømmehallen. Vi har en bålhytte i skoven, som vi bruger hele året,typisk hver tirsdag. Derudover har vi i vores årlige aktivitetsplan, aktiviteter og projekter hvor den røde tråd er idræt, leg og bevægelse.

Hen over året holder vi forskellige aftenarrangementer - forældrearrangementer, drengeaften, pigeaften, diskoaften, "scenen er din" m.m. Derudover vil der også være mulighed for, at komme til fernisering og se resultatet af de forskellige projekter og emneuger børnene afvikler i løbet af året.

 

  • SFO Stjerneskuddet er en fritidsordning med gang i. Vi tilbyder aktiviteter sammen med og på tværs af alder, køn og interesser.
  • Vi har emneuger nogle gange om året, hvor vi fordyber os... Vi forsøger hele tiden, at fange børnenes interesser i nuet.
  • Vi beskæftiger os med kultur før og nu, samt fremmede kulturer.
  • Vi har fokus på sundhed, motion og sunde madvaner.
  • Vi har fokus på den måde børnene er sammen på, og vi tolerer ikke mobning eller grimt sprog.
  • Vi lærer børnene, at have respekt for hinanden og deres forskelligheder.
  • Vi er støttende og vejledende i børnenes udvikling.
  • Vi vægter forældresamarbejde meget højt, så I er altid velkommen her i huset.
  • Vores personale udvikler sig hele tiden enten med pædagogiske dage, temadage eller kurser.

Vi sender alle vigtige informationer (beskeder, tilmeldinger m.m.) til jer via forældreintra.

 Vi vægter samarbejdet med børnene, forældrene, skolen og børnehaverne højt.